INFO UNLIMITED HOCKEY

Unlimited Hockey på abonnement til grundspillet (og måske slutspillet)
For et fast lavt beløb om måneden, får du adgang til alle Odense Bulldogs kampe i grundspillet på din faste plads i VinMedKant Arena. Herudover får du også adgang til udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner, til alle andre kampe i grundspillet, uanset om Odense Bulldogs spiller i den pågældende Arena (gælder dog ikke til kampe i SønderjyskE). Opnår du en fremmødeprocent på minimum 80% hos Odense Bulldogs, har du også adgang til alle Bulldogs slutspilskampe i VinMedKant Arena. Adgangen til alle andre haller på nær VinMedKant Arena, gælder ikke i slutspillet.   

Priserne starter fra 99 kr. om måneden + eventuelt oprettelsesgebyr (499 kr.).

Ved oprettelse af sæsonkort på abonnement er man underlagt en bindingsperiode. Du kan opsige abonnementet med 1 måneds varsel ved udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter abonnementsoprettelse. Opsigelse skal ske til Odense Bulldogs på e-mail oik@oik.dk

 

Køb af sæsonkort - Unlimited Hockey (sæsonkort til grundspillet)

Køb af sæsonkort
Når du skal købe dit ’Unlimited’ sæsonkort på abonnement, foregår det via vores billetside, shop.bulldogs.dk, som når du tidligere har købt billet. Det foregår således:

  

Har du glemt dit login eller e-mailadresse

Jeg har glemt mit login
Har du glemt din loginkode men stadig kan huske e-mailadressen, du benyttede, klikker du på https://shop.bulldogs.dk vælger "Log Ind" og trykker på "Glemt adgangskode".

Jeg har glemt både login og e-mailadresse
Kan du ikke huske hverken login eller e-mailadresse kontakt da Odense Bulldogs på oik@oik.dk eller tlf. 69 96 05 50.

 

Plastikkort
Alle klubberne i Metal Ligaen påbegyndte allerede til sæsonen 2019/20 at udfase alm. plastikkort, som sæsonkort. Det er derfor ikke længere muligt at modtage plastikkort i forbindelse med køb af sæsonkort, da adgangen til udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner udelukkende håndteres digitalt.

Kontakt billetkontoret, hvis du har spørgsmål til ovenstående på oik@oik.dk eller tlf. 69 96 05 50.

 

Udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner
Metal Ligaen og de enkelte klubber har indgået et nyt og spændende samarbejde kaldet ”UNLIMITED HOCKEY”. Det betyder, at dit sæsonkort på abonnement giver adgang til alle udebanesektioner og eventuelle neutralsektioner, forudsat at den pågældende Arena har tilstrækkelige gæstepladser. UNLIMITED HOCKEY gælder hos alle klubber - dog med undtagelse af SønderjyskE.

Hver klub har et begrænset antal gæstepladser, ca. 10% af den totale halkapacitet. Gæstepladser fordeles efter ’først til mølle’ princippet, når du rekvirer din elektroniske billet jf. gældende regler herom. Eventuelle neutralzoner kan ikke garanteres og det står klubberne frit for, til hvilke kampe en sådan zone tilbydes.

OBS: Udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner er kun muligt for de kunder, som har betalt og tilmeldt sig Unlimited Hockey minimum to uger før sæsonstart. Grundet teknikken bag systemet kan der på nuværende tidspunkt ikke garanteres adgang til udebanesektionerne og neutralzoner herefter.

 

Hvordan rekvirer jeg en billet, til en udebanesektion eller eventuel neutralzone?
Når du ønsker adgang til en udebanesektion eller eventuel neutralzone i en anden hal end VinMedKant Arena, skal du oprette en profil hos hver af de klubber, som du ønsker, at besøge i løbet af grundspillet. Brug evt. samme brugernavn og kode hos de andre klubber (hvis du besøger flere haller gentagne gange), da du skal kunne huske dine logininformationer fra gang til gang, når du skal logge ind på deres billetsystemer. Billetsystemerne er de samme i alle klubberne, så du bør have nemt ved at finde rundt.

  1. Jeg har en bruger hos Odense Bulldogs, hvor jeg har købt mit abonnement.
  2. Når jeg er logget ind hos Odense Bulldogs, finder jeg mit sæsonkortnummer under ”Min konto > Mine sæsonkort”. Lad os sige, at dit sæsonkortnummer er 78563.
  3. Jeg skal nu hente billetter til en kamp i Herning Blue Fox, KVIK Hockey Arena.
  4. Jeg opretter en konto hos Herning Blue Fox og indtaster OIK-78563 i feltet ’Sæsonkortnummer til Unlimited
  5. Jeg har nu ret til at hente én billet til hver kamp til udebaneafsnittet eller eventuel neutralzone i KVIK Hockey Arena.

Alt afhængig af den enkelte kamp, kan der være forskel på deadline for rekvirering af billetter til udebanesektionen eller neutralzonen. Så snart salget til den enkelte kamp er online, er det muligt at rekvirere Unlimited-billetter.

OBS: Det vil først være muligt at hente billetter til udebanekampene tidligst en uge før sæsonstart.

OBS: Vær opmærksom på, at det stadigvæk er muligt for folk uden ”UNLIMITED HOCKEY”, at købe billetter til normalpris, i udebanesektionerne eller eventuelle neutralzoner, hvorfor de alm. billetter i salg og Unlimited-billetterne er efter princippet ’først til mølle’, i de pågældende sektioner.  

 

Kan jeg møde op til en kamp og blot sige jeg har Unlimited Hockey?
Nej, du skal rekvirere en billet elektronisk jf. gældende regler. Se afsnittet ovenfor.

 

Hvordan får jeg adgang til slutspillet?
Er din fremmødeprocent i VinMedKant Arena minimum 80% eller derover, har du automatisk adgang til alle slutspilskampene i VinMedKant Arena og skal ikke foretage dig noget.

 

Hvordan beregner man de 80% i grundspillet?
Spilles der f.eks. 24 hjemmekampe i grundspillet, bruges følgende formel:
24 – 20% = 19,2 kampe (dvs. dit kort skal aktiveres til minimum 20 kampe)
Spilles der f.eks. 20 hjemmekampe i grundspillet, bruges følgende formel:
20 – 20% = 16 kampe (dvs. dit kort skal aktiveres til minimum 16 kampe)

 

Tæller kampe i udebanesektionerne og eventuelle neutralzoner med i opgørelsen af de 80%
Nej.

 

Kan jeg få adgang til slutspillet, hvis jeg ikke har brugt mit kort til 80% af kampene i grundspillet?
Ja, det kan du godt. Så tilbydes du i en kort periode, inden slutspillet, at købe din faste plads i hallen til et gebyr på 299 kr.

 

Beholder jeg min faste plads efter slutspillet, hvis jeg ikke ønsker at betale et gebyr, for adgang til slutspillet? (gældende for dem, som ikke har opnået de 80%)
Såfremt du ikke ønsker at tilkøbe adgang til slutspillet, frigives pladsen til salg, til anden side, i slutspillet. Abonnementet fortsætter dog og den faste plads fortsætter i den nye sæson.

 

Må jeg låne mit sæsonkort ud?
Ja, klubberne og spillerne elsker, når der er folk i hallerne. Dit sæsonkort er ikke personligt, hvorfor vi anbefaler, at kortet lånes ud, når man ikke selv har mulighed for at overvære en kamp. På den måde sikrer man, at alle har adgang til slutspillet og at der derfor ikke opkræves et slutspilsgebyr.

 

Hvordan låner jeg mit kort ud?
Computer

Du kan via din computer, iPad/tablet eller browser på telefon, omdanne dit sæsonkort til en billet til hver kamp, hvis du vil udlåne dit sæsonkort til en person, som ikke har app’en.

  1. Log ind med din profil på https://shop.bulldogs.dk
  2. Klik på Menupunktet "MINE BILLETTER" og find den kamp du vil udlåne dit sæsonkort til
  3. Ud for den pågældende kamp, er der en grøn bjælke hvor der står “Du har X sæsonkort til dette arrangement” - Klik på knappen “Vis”
  4. Klik på knappen “Lav om til billet” ud for det sæsonkort du vil udlåne
  5. Klik "Ok"
  6. Du skal nu enten downloade billetten eller sende den via e-mail til modtageren
    • Download til print
      Klik på download, hvis du ønsker at printe den ud
    • Send billetten som e-mail
      1. Sæt flueben i boksen ud for billetten og klik på knappen “Send markerede billetter”
      2. Udfyld felterne med e-mail og en tekst til modtageren
      3. Klik på ”Send”

Nu er dit sæsonkort blokeret til denne ene kamp og det er nu kun billetten, der er gyldig til kampen. Hvis du fortryder dit udlån, kan du ikke tilbagekalde denne handling, hvorfor du skal bruge billetten selv ved indgang til kampen.

Dit sæsonkort er automatisk låst op igen efter kampen og kan derefter bruges som normalt.

Metal Liga app'en
Du kan via app’en udlåne dit sæsonkort til en anden person, der også har app’en installeret og som har oprettet sig gratis i billetsystemet.

  1. Log ind på din app og find dit sæsonkort
  2. Klik på ikonet øverst i højre hjørne
  3. Indtast e-mailadressen på den person, som skal låne dit sæsonkort
  4. Klik “OK”

Nu er dit sæsonkort udlånt til vedkommende og er at finde i hans/hendes app. I din app står der, at kortet er udlånt. Kortet bliver ved med at være udlånt, indtil du selv tilbagekalder det igen.

Du tilbagekalder det på samme fremgangsmåde, som når du udlåner det - i stedet for at indtaste e-mailadressen, skal du i stedet klikke på knappen “Tilbagekald”.

 

Skal jeg forny mit sæsonkort hvert år?
Nej, med et abonnement er din faste plads sikret, indtil du opsiger dit abonnement. Dit abonnement er fortløbende og skal ikke aktivt fornyes.

 

Skal jeg betale i måneder, hvor der ikke er kampe?
Ja, betaling af sæsonkort på abonnent betales i alle årets 12 måneder, også selvom der ikke spilles kampe i alle måneder. Dette skyldes, at den samlede pris på sæsonkortet er fordelt på alle årets 12 måneder og du betaler derfor samme ydelse hver måned.

 

Hvornår betaler jeg?
Første betaling sker samme dag, som du opretter dit abonnement. Oprettes abonnementet den 5. i måneden, vil betaling derefter blive trukket den 5. i hver måned.

 

Er det muligt at betale mit sæsonkort årligt, som jeg plejer?
Nej, klubberne tilbyder kun sæsonkort på abonnement.

Har du yderligere spørgsmål så kontakt Odense Bulldogs på oik@oik.dk  

 

Hvornår og hvordan kan jeg opsige mit sæsonkort på abonnement?
Man kan altid opsige sit abonnement. Dette skal ske til Odense Bulldogs på oik@oik.dk

Bemærk der er bindings– og opsigelsesperiode. Se vores gældende handelsbetingelser på  https://shop.bulldogs.dk/side/handelsbetingelser

 

#LetsGoUnlimitedHockey